FOF teamet holder juleferie og er tilbage igen mandag den 6. januar
FOF teamet holder juleferie og er tilbage igen mandag den 6. januar
Kaj Munk blev født i 1898 i Maribo og døde i januar 1944, da han fejt blev skudt af den tyske bande Petersgruppen som et clearingmord. Kaj Munks korte liv blev derfor præget at det drama, som han selv skrev om i sine teaterstykker. Kaj Munk blev uddannet teolog og præst i 1924, hvor han straks fik ansættelse i Vedersø, og hvor han fortsatte med at være indtil mordet på ham på Hørbylunde Bakke den 4. januar i 1944.
Kaj Munk havde allerede som ung studerende givet udtryk for ønsket om at kunne … modtage martyriets stedsegrønne krans. Han var idealisten, som troede på enerens ret i modsætning til massen. Derfor troede han aldrig på demokratiet, han troede på den stærke mand, og så i mange år Mussolini, som sit ideal. Det ændredes med hans jødelove i 1938, som fik Kaj Munk til skrive et åbent brev til Mussolini. Og med Danmarks Besættelse blev han en ivrig talsmand mod den Hitler, som han hidtil havde beundret.
Vi hører om udviklingen af Kaj Munks liv og forfatterskab og for hans stærke forankring i en bogstavtro, ja, næsten barnlig kristentro, som kom til udtryk i hans stærke dramatik og dermed også som den stridbare og kompromisløse debattør - som måske selv søgte martyriet?
Bemærk: FOF kører en heldagstur med besøg på bl.a. Kaj Munks præstegård i Vedersø. Se mere om udflugten her.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 02.04.2025 | 14:00-16:45 | Rødding Centret | Jørn Buch |
Lektor Jørn Buch er Cand.phil i historie fra Aarhus Universitet og har været seminarieadjunkt på Haderslev Statsseminarium og lektor i historie og samfundsfag på University College Syddanmark fra 1994 til 2013.
I ca. 10 år var Jørn Buch specialmedarbejder i grænselandsspørgsmål, dansk-tyske relationer og mindretalsforhold i Europa.
Jørn Buch har skrevet bl.a.:
For FOF Sydjylland er Jørn Buch en populær foredragsholder på Historisk Højskole, Mandagshøjskolen og Fredagshøjskolen gennem mange år.