Er du på barsel, og vil du gerne forkæle dit barn og dig selv, så er det her det sker. Babybevægelse, udviklings stimulation, leg, sang, lettere babymassage, hygge og omsorg.
Vi vil bruge nye metoder, benytte forskellige redskaber, store/små bolde og faldskærm, men også gode gamle traditionelle sanglege og børnesange.
Her er barnet i centrum.
I kan deltage indtil barnet er ca. 6 mdr.
HUSK praktisk påklædning (barnevogne kan tages med på etagen).
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Mandag 10.03.2025 | 09:00-10:00 | Idrætsbygningen | Gitte Lustrup |
2 | Mandag 17.03.2025 | 09:00-10:00 | Idrætsbygningen | Gitte Lustrup |
3 | Mandag 24.03.2025 | 09:00-10:00 | Idrætsbygningen | Gitte Lustrup |
4 | Mandag 31.03.2025 | 09:00-10:00 | Idrætsbygningen | Gitte Lustrup |
5 | Mandag 07.04.2025 | 09:00-10:00 | Idrætsbygningen | Gitte Lustrup |
6 | Mandag 28.04.2025 | 09:00-10:00 | Idrætsbygningen | Gitte Lustrup |
7 | Mandag 05.05.2025 | 09:00-10:00 | Idrætsbygningen | Gitte Lustrup |
Se alle Se færre |
Jeg møder altid mine elever, hvor de er, og det er vigtigt for mig, at mine elever er trygge, og lærer det de gerne vil. Det ligger mig naturligt, da jeg har undervist siden jeg var 16 år, og jeg har hele tiden fingeren på pulsen, for at holde mig opdateret, og kan tilføje mere til min undervisning.
Velmødt på et af mine bevægelseshold, babyhold eller kreative hold.
Som 3-årig sendte mine forældre mig til dans - og jeg har danset siden…
At bevæge sig er en del af vores liv, og at bevæge sig rigtigt og sundt gør livet lettere, sjovere og gladere.
Som 16-årig startede jeg med at undervise i motions- og jazz-gymnastik.
Senere kom Jitterbug med, forældre/barn, aerobic (Jane Fonda´way), step, high/low, bodytoning, efterfødsels gymnastik, bækkenbunds træning, træning med stor og lille bold, Vild med dans, zumba, baby gymnastik, Energitræning for gigt og kræftramte, Qigong, bevægelse i vand, gymnastik i vand, babybevægelse i vand og åndedrætstræning.
De sidste 16+ år har jeg været en del af FOFs bevægelseshold og bruger gerne de gamle metoder til træning og opbygning af vores krop.
Gennem 46 år som underviser er der også kommet nyt til, og det integreres selvfølgelig i min undervisning.
Jeg sætter en stor ære i at fange deltageren uanset alder og køn på det niveau de er, så undervisningen passer lige til den enkelte.
Jeg underviser alle aldre og i mange forskellige ting. Men primært elsker jeg at arbejde med mennesker, og især babyer, børn og ældre. Jeg har undervist siden jeg var 16 år, været dagplejer i 12 år, og er bl.a. uddannet lærer. Jeg er mor til tre, og det glæder mig, at mange af mine elever kommer tilbage, når de f.eks. er blevet forældre igen, eller hvis den ældste vil begynde til børnekunst. Det beviser for mig, at de kan lide at være der og har en tiltro til mig som underviser og til min erfaring. Man kan altid stille spørgsmål, og vi tager det i det tempo, der er behov for.
Jeg prøver at gøre min undervisning til en god oplevelse med plads til sjov og leg, god stemning og at man får skabt den tryghed der skal til, for at alle lærer noget, og at babyerne får udviklet deres motorik. Jeg er bl.a. også med i vandet til "babybevægelse i vand", så der er bedre kontakt og jeg kan lave direkte undervisning.
Ofte starter jeg med at introducere en teknik, stilart eller kunstner, og så får mine elever mulighed for at give deres eget bud på, hvad de vil gøre med det, imens jeg er der for at hjælpe dem på vej. Men det er mest dem, der er med til at bestemme indholdet og de emner der tages op. Det er ofte en blanding af, at vi laver noget sammen, imens der er gang i individuelle projekter ved siden af.
Jeg er uddannet lærer med speciale i håndarbejde, formning og idræt, og er uddannet fra Kunsthåndværkerskolen i beklædning. Jeg har haft min egen forretning, Fantasy, hvor jeg solgte specialsyet skindtøj, garn, smykker og tilbehør… og i dag har jeg mit eget galleri, samtidig med at jeg underviser i en masse forskelligt hos FOF. Jeg har bl.a. en børnekunstskole, der kører en uge ad gangen, hvor vi hygger os og har det sjovt, imens vi er kreative på en masse forskellige måder.
Vær opmærksom på, at det er den voksnes informationer, der skal tastes ind ved tilmelding.