FOF teamet holder juleferie og er tilbage igen mandag den 6. januar
FOF teamet holder juleferie og er tilbage igen mandag den 6. januar
Al undervisning på disse kurser sker online uden fysisk fremmøde. Underviseren har gennemgået FOF's uddannelsesprogram i fjernundervisning og har forberedt undervisningen, så den passer til at blive formidlet online. På disse hold kan du deltage via PC, laptop, iPad, tablet, iPhone, smartphone og anden lignende enhed, der har kamera, højttaler og mikrofon. Der er ikke fysisk fremmøde, så det har ingen betydning, hvor i verden du befinder dig. Før første mødegang får du på e-mail tilsendt et mødelink, som skal bruges til alle mødegangene på det pågældende hold.
Sørg for at have installeret programmet/appen i god tid inden den første undervisning og test også gerne, at det virker. Dit kamera skal være tændt, når vi starter undervisningen, for at din underviser kan se dig, og under evt. øvelser kan du selv vælge, om du vil have det tændt eller slukket. For at undgå for meget støj vil din mikrofon som udgangspunkt være “muted”, men du kan sagtens sige eller spørge om noget ved at “unmute” dig selv under ikonet med mikrofon nede i venstre hjørne af skærmen.
Hvis du har problemer med lyden eller mikrofonen har vi denne guide til opsætning af lyd og mikrofon til Zoom (for Windows 10).