Skip to content
Børn og vand i FOF

Babybevægelser i vand (0-7 mdr)

Babybevægelser i vand

I undervisningsforløbet vil barnet lære at opholde og bevæge sig trygt i vandet.

Der tages individuelle hensyn, og det er helt på barnets præmisser. De små børn vil lære at flyde, plaske, dykke, lege, vende sig, holde fast i kanten og meget mere.

Alt sammen noget, der styrker forældre/barn-forholdet, stimulerer motorik- og koordinationsevnen og giver nogle svømmefærdigheder, så man kan undgå drukneulykker.

Alder fra 0-7 måneder og vægten på mindst 4 kg.

SlotssøBadets regler

Slotssøbadets regler gælder også for deltagere på FOF's hold. Bemærk derfor følgende:

For at kunne låse skab og komme rundt i SlotssøBadet skal du bruge et chip-armbånd. Dette udleveres i SlotssøBadets reception mod et depositum på p.t. 50 kr. som du får refunderet, når det afleveres igen ved holdafslutning.

Når du er omklædt, mødes alle ved bassinet. Babyerne skal have blebadebukser på. Se SlotssøBadets regler herunder:

Det er blevet et krav, at babyerne skal have badeble og babybadebukser med 3 cm bred kant om mave og lår. Man kan leje Happy Nappy badebukser i SlotssøBadet for 30 kr. i dagsleje, mod 100 kr. i depositum – depositum får man tilbage når man afleverer badebukserne igen. Man kan også have abonnement på babybadebukserne i hele perioden. Dvs. man beholder badebukserne og vasker dem selv. Dette er 150 kr. for den periode din baby bruger badebukserne, og 100 kr. i depositum, som man får tilbage når man afleverer babybadebukserne igen.

Fra SlotssøBadets webside

Abonnement: I SlotssøBadet tilbyder vi et abonnement, hvor du kan leje babybadebuker i hele perioden hvor dit barn ikke er renlig. Hermed kan du henvende dig i receptionen for at bytte til en større størrelse efterhånden som dit barn vokser.

Et abonnement for hele perioden koster 150 kr. Herudover betaler du 100 kr. i depositum, som du får tilbage den dag du kommer og afleverer babybadebukserne.

Filtrér