Skip to content

FOF teamet holder juleferie og er tilbage igen mandag den 6. januar

Kursister der laver Ballroom Fitness lignende motion

Ballroom lignende bevægelse

Ballroom lignende bevægelse - Scleroseforeningen

Ballroom lignende bevægelse er en fantastisk motionsform, for dig med sclerose. Rytme og dansebevægelser er med til at træne og gøre dig glad. Dansebevægelserne kan hjælpe mennesker med sclerose både fysisk og mentalt, fordi den "tvinger" dig til nogle bevægelser, som du måske ellers ikke ville lave. Samtidigt opleves et ændret humør og en glæde i og med, at der bliver frigivet dopamin i hjernen. Tillige får du styrket og opbygget muskler, samt trænet fleksibelt. Gennem bevægelserne frigives også endorfiner, som kan lindre symptomer på både angst og stress. Alt sammen foregår til lækker dansemusik.

Undervisningen tilrettelægges så den enkeltes situation i forhold til kursets indhold tilgodeses i videst muligt omfang i forhold til det handikap og begrænsninger sclerosen har forårsaget.

Der er 2 niveauer: Det ene niveau, er for dig der kan bevæge dig frit uden hjælpemidler - og det andet niveau er for dig, der har brug for hjælpemidler f.eks. stok, rollator, kørestol eller lignende.


Dette hold er for dig, der ikke kan deltage på et almindeligt hold, da du har nogle begrænsninger der har brug for at blive taget hensyn til. Der skal derfor udfyldes en tro- og love erklæring ved underviseren på første mødegang du deltager. Manglende underskrift på en tro- og love erklæring fra underviseren medfører at deltagelse på holdet skal afvises.

... i så fald henvises til vores øvrige hold.