FOF teamet holder juleferie og er tilbage igen mandag den 6. januar
FOF teamet holder juleferie og er tilbage igen mandag den 6. januar
Med vores 3D-print basis kursus kan du gøre dine idéer til virkelighed! Uanset om du vil downloade færdige 3D-modeller fra internettet eller en dag kunne designe dine egne, giver dette kursus dig den grundlæggende viden og færdigheder du behøver for at komme i gang.
Kurset kræver ingen forudgående erfaring. Du vil blive guidet trin-for-trin, så du hurtigt bliver tryg ved hele processen fra idé til færdigt print.
Tilmeld dig i dag og oplev glæden ved at skabe dine egne 3D-prints!
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Torsdag 06.02.2025 | 17:00-19:45 | Nygadehuset - Kulturhuset | Kenneth Hoff Mosen |
2 | Torsdag 20.02.2025 | 17:00-19:45 | Nygadehuset - Kulturhuset | Kenneth Hoff Mosen |
3 | Torsdag 27.02.2025 | 17:00-19:45 | Nygadehuset - Kulturhuset | Kenneth Hoff Mosen |
Jeg er dybt fascineret af alt, der har med bits, bytes, teknik, grafik og musik at gøre. Som ejer af mit eget computer-værksted i Starup ved Haderslev, har jeg specialiseret mig i 3D-print løsninger til IT-verdenen. Ud over det arbejder jeg som IT- og AV-ansvarlig samt Makerspace-vejleder på skoler i Tønder Kommune - hvor jeg hjælper fremtidens innovative hoveder med at finde deres vej.
Min rejse ind i 3D-printverdenen begyndte, da jeg ledte efter vægophæng til tablets og iPads som en del af mit Smart Home-projekt. Markedets dyre løsninger og smalle udvalg fik mig til at søge efter bedre alternativer - og det var her, jeg opdagede 3D-tegninger, der kunne printes. Det var en åbenbaring, og kort efter var jeg den stolte ejer af min første 3D-printer. Siden har jeg skabt et væld af unikke og praktiske print til hjemmet.
Mit kendskab til 3D-tegning er 100% selvlært. Jeg har begået fejl, rettet dem, og i dag designer jeg alt fra reservedele til veteranmotorcykler, smarte holdere, skilte, computerkomponenter og meget mere, primært i TinkerCad. Jeg elsker også at tage eksisterende tegninger fra forskellige 3D-portaler og gøre dem endnu bedre gennem remixes og tilpasninger.
Jeg tror på, at der bør stå en 3D-printer i ethvert hjem og hver virksomhed. 3D-print er fremtiden - og den er her nu! Så lad os tage et skridt ind i fremtiden sammen og opdage de utallige muligheder med 3D-print.