FOF teamet holder juleferie og er tilbage igen mandag den 6. januar
FOF teamet holder juleferie og er tilbage igen mandag den 6. januar
Vil du være bedre til lave ensartede flotte billeder med dit kamera? På dette kursus får du en saltvandsindsprøjtning af ny viden så du kan komme godt i gang.
På kurset lærer du både, hvad du skal se efter og hvordan kameraet virker, så du kan få de rigtig gode billeder i kassen. De gode billeder laver vi bedst i hovedet - ikke i kameraet.
Du får masser af praktiske øvelser med de rutiner, der gør, at du kan få de samme gode resultater igen og igen. Vi bevæger os væk fra auto på kameraet, så du får fuld kontrol over kameraets funktioner. Vi udveksler erfaringer og snakker indbyrdes om billederne og giver hinanden respektfuld kritik.
Vi kommer igennem teknik, eksponering, optagelse, komposition, farvelære, mm. - og vi arbejder mest med at lave de gode billeder færdige i kameraet.
Sidst i forløbet kommer vi, i begrænset omfang, ind på efterbehandling af billeder i Adobe Lightroom. Det gratis Open Source program Darktable.org er i øvrigt et fremragende alternativ.
Kurset henvender sig til både nybegyndere og lidt øvede, eller til dig som har 'kunnet engang', og gerne vil have opfrisket din viden og rutine. Det kan også være, at du overvejer at melde dig ind i - eller lige er begyndt i en fotoklub og lige vil støves af, og have det grundlæggende, og begreberne, på plads.
I ugen mellem hver kursusaften løser vi selvstændige opgaver og øver derhjemme. De billeder du vælger at aflevere, ser vi igennem i starten af næste kursusaften. Det foregår ved at du afleverer dine udvalgte billeder til underviseren via kameraets kort eller på USB-stik.
Læs bemærkningerne på holdet for vigtige detaljer.