Skip to content

FOF teamet holder juleferie og er tilbage igen mandag den 6. januar

Gå til keramik hos FOF Sydjylland

Lyst til Keramik

Velkommen til keramikkens sanselige verden - for begyndere og let øvede

På kurset arbejder vi med lertøjsler og lægger vægt på oplevelse af flow og fordybelse.

Der er plads til alle, med og uden forkundskaber, bare du har mod på ler. 

Lær at arbejde med de forskellige teknikker, som pølse-, trykke-, pladeteknik, modellering, og bliv guidet igennem processerne med dekorering, glasering og brænding.

Du kan bl.a. lave skåle, fade, vaser, skulpturer, mm.

Værd at vide

Materiale udgifter må påregnes og afregnes med underviseren.

Husk praktisk tøj der må blive beskidt, og gerne et forklæde, samt en termokande med kaffe, te eller hvad du kunne tænke dig at drikke. Evt. mad til pausen og gerne gamle plastikposer.

Kurset er for alle.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 16.01.2025 18:00-21:15 Felsted Centralskole (Å) Hanne Loges
2 Torsdag 23.01.2025 18:00-21:15 Felsted Centralskole (Å) Hanne Loges
3 Torsdag 30.01.2025 18:00-21:15 Felsted Centralskole (Å) Hanne Loges
Se alle Se færre
Keramik underviser, Hanne Lisbeth Loges
Underviser

Hanne Loges

Jeg er uddannet ved Kerteminde Håndarbejdslærer Seminarium i 1996, med keramik som hovedfag.

Jeg har undervist i keramik på aftenskole ved Volkshochschule Kiel, Rehaklinik Damp, Sommerhøjskole i Kerteminde og sommerkurser på kreative dage i Tommerup sidst i 90'erne.

De mellemliggende 22 år er gået med at arbejde som pædagog i børnehave og vuggestue.

Nu er tiden kommet til at åbne døren ind til keramikken igen. Jeg glæder mig spændt til at komme i gang.

Som helt ny i mit gamle fag er jeg åben og lydhør overfor kursisters ønsker, og bestræber mig på at opsnappe tidens populære strømninger inden for faget.
Mine speciale områder er jydepotter, piv i røv dyr og ildfaste lertøjs stegeforme.

Jeg er en meget kreativ natur og har altid gang i mange projekter med mange forskellige materialer. Det gør det nemt rådgive omkring keramik i kombination med andre materialer.