Få en fantastisk nærværende oplevelse og lær om både plantefarvning og ecoprint. Ecoprint er plante aftryk. Vi samler selv materialerne og skaber unikt tøj/stof.
Første dag indsamler vi gråbynke og rejnfan; disse koges. Vi samler også brombærblade og rønneblade, som lægges på tøj eller stof, rulles sammen og sættes til dampning.
Dag 2 pakker vi vores tøj ud og ser blad-aftrykkene. Vi kan sætte elastikker på og lægger stoffet i vores farvebad fra dagen før. Mens vi venter på det er færdigt, skal vi prøve at tegne med stof-tuscher og voksfarve.
Tøjet/stoffet vil være vådt, når du/I får det med hjem, så tag en plastpose eller lille balje med.