Skip to content

FOF teamet holder juleferie og er tilbage igen mandag den 6. januar

Croquis med Adam Gabriel

Croquis med Adam Gabriel

Croquis

Tegning efter levende nøgenmodel

Skitsestudier af menneskekroppen giver en vigtig og grundlæggende forståelse for  tegnekunstens udtryksformer.

Gennem forskellige teknikker og korte, intense skitser, opøves evnen til at 'fange en bevægelse'.

Man må øve sig for at blive god og det giver inspiration og energi at arbejde sammen med andre. Det drejer sig om at turde eksperimentere og afprøve nye metoder.

Der må påregnes en kontant betaling af bidrag til honorar til nøgenmodellen. Beløbet aftales med og betales direkte til underviseren. 

Læs mere om Croquis

Croquis er en tegne- og malestil, hvor menneskekroppen, i form af en levende model, skitseres på nogle få minutter.

I croquis tegning og maling er der fokus på form, proportion, helhed og balance i kroppen. Modellen indtager en række forskellige stillinger i kortere tidsrum, og kunstneren skitserer de essentielle dele af modellens positur. Croquis tegning og maling kan udføres med mange forskellige materialer: blyant, kul, tusch, akryl, farveblyanter, oliekridt, pastelkridt, akvarelfarver. Man kan tegne eller male på lærred eller papir.

Vores croquis undervisning er for både begyndere og øvede.