Skip to content

FOF teamet holder juleferie og er tilbage igen mandag den 6. januar

Malekurser i FOF

En Kunstner på vej...?

For dig, der brænder efter at komme i gang - og dig som er godt i gang, men mangler inspiration og hyggeligt samvær!

Vi arbejder primært med akrylfarver på lærred, evt. krydret med eksperimenterende teknikker som struktur, collage, tegning, tryk mv.

Du vil blive inspireret til at afprøve nye, spændende teknikker.

Du kan også arbejde med akvarel og få nye ideer til at arbejde mere eksperimenterende og frit (akvarelsæt kan lejes på stedet).

Vi gennemgår af og til billedanalyse i løbet af sæsonen, evt. også farvelære, komposition, lys og skygge og de 7 kontraster - og man kan selv komme med ønsker til emner til gennemgang.

Du er velkommen til at arbejde individuelt, hvor du vil modtage råd og individuel vejledning - medbring gerne 'problembilleder', som du hjælpes videre med!

Undervejs i forløbet arrangeres et fælles museums- og galleribesøg eller atelierbesøg hos arbejdende kunstnere (entré er egenbetaling).

En kursusrække med tid og plads til fordybelse for den enkelte!

Materialer

Medbring selv alle materialer. Der er dog mulighed for at leje akvarel. Underviseren har ofte ekstra lærreder til salg.

Forslag til startkit:

  • De 3 primærfarver (cyan-blå, magenta-rød, primare-gul) - evt. titan-hvid og payne's-grey
  • Flade store/små pensler
  • Et par mellemstore lærreder
  • Papir og blyant

Information

  • Dato 14.01.2025-08.04.2025
  • Adresse Idrætsbygningen
    Brostræde 3-5
    6000 Kolding
  • Lokale Kunst 3. sal
  • Bemærkninger Medbring egne materialer og gerne de 3 primær farver (cyan-blå, magenta-rød, primare-gul), samt titan- hvid, evt. paines- grey, store/små pensler, et par lærreder i mellem str. samt papir og blyant, som også er forslag til et startkit. Akvarel udstyr kan lejes.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 14.01.2025 09:00-12:15 Idrætsbygningen Ann Køhrsen
2 Tirsdag 21.01.2025 09:00-12:15 Idrætsbygningen Ann Køhrsen
3 Tirsdag 28.01.2025 09:00-12:15 Idrætsbygningen Ann Køhrsen
Se alle Se færre
Ann Lyngsøe Køhrsens
Underviser

Ann Køhrsen

Jeg er uddannet pædagog og kunstpædagog, og har i mange år undervist i akrylmaleri, akvarel, tegning og skulptur.

Jeg er selv udøvende kunstner, med hjemmeside og opsætning af udstillinger.Jeg er aktiv i flere kunstsammenslutninger, som bl.a. ”Pura Vida” og ”Kunstministrene”. Jeg brænder for kunsten og holder skarpt øje med hvad der rører sig på kunstfronten!

I mange år har jeg undervist i billedkunst i folkeskolen og på Kolding Billedskole.

Jeg er desuden freelanceformidler hos Kunstmuseum Trapholt, hvor jeg også faciliterer workshops. Som engageret formidler, giver jeg gerne tips og tricks videre til mine kursister – voksne, såvel som børn.

Det er en dejlig udfordring at undervise hos FOF Sydjylland, og det vil glæde mig at bidrage med god energi, skøre ideer, eksperimentelle teknikker, men også klassisk basisviden om farvelære, kunstgenre osv.

Min pædagogiske baggrund betyder, at jeg i min undervisning prioriterer den gode atmosfære højt!Godt samspil mellem lærer/kursist og kursister imellem er vigtig!

Den kreative udvikling hos børn, såvel som voksne, drives af nysgerrighed og motivation gennem eksperimenter og udforskning af materialer og teknikker!

Jeg glæder mig til at møde dig på mit kursus!