Jeg kan forestille mig, at du mange gange har prøvet at have et billede i hovedet eller et billede at kigge på, som du gerne vil have ned på papiret. Men når det endelig er på papiret, så er det dødt og fladt.
Jeg har som professionel tegner tit oplevet, at mine skitser er meget mere levende, end selve rentegningen. Som om tegningen dør, når man rentegner den. Hovedet går ind og vil kontrollere tegningen og derved bliver den nogle gange “stift”. Skitser er mere løse, det skal ikke være perfekt, man kører lige nogle hurtige streger og vupti - så er der en levende tegning... ikke perfekt, men det kan noget - det kom lige fra hjertet. Du slap kontrollen og lod pennen flyde.
Jeg bruger nogle øvelser, hvor det faktisk bare drejer sig om at give slip. At koble hovedet fra og så bare tegne. Her er der ingen regler på, hvad der er rigtigt eller forkert tegnet - her er det mere udtrykket og hvad der dukker op, som er interessant. For stregerne afslører en masse interessante ting. Men det er vigtigt at vi skaber et trygt rum, hvor alle må “fejle” - fordi man flytter sig kun, ved at fejle. Kevin Magnussen ville ikke være så god til at køre racerbil, hvis han ikke havde været i grøften et par hundrede gange. Det samme er det med at tegne. Man er næsten forpligtet til at tegne “forkert” for at udvikle sig.
Så ALLE kan tegne!
- Underviser, Rasmus Julius
