Skip to content

FOF teamet holder juleferie og er tilbage igen mandag den 6. januar

3D printer og eksempler på 3D printede ting

Lær at lave 3D print - for begyndere

Har du en 3D printer eller overvejer du at anskaffe dig en? Vil du gerne have det optimale ud af dine print og de basale begreber på plads indenfor 3D print? Så er dette kursus noget for dig.

Vi kommer til at kigge på, hvordan du kommer hurtigt i gang med at printe emner eller modeller fra tegninger, som er tilgængelige på diverse 3D portaler. Vi kommer også til at arbejde med optimering af print og snakker om overvejelserne før, under og efter printprocessen.

Bliv klar til højtiderne og print dine egne dekorationer, print optimeringer til dit værksted, lav print til akvariet og praktiske print til dine hobbyaktiviteter, samt meget meget mere…

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 03.03.2025 17:00-19:45 Løgumkloster Distriktskole Kenneth Hoff Mosen
2 Mandag 10.03.2025 17:00-19:45 Løgumkloster Distriktskole Kenneth Hoff Mosen
3 Mandag 17.03.2025 17:00-19:45 Løgumkloster Distriktskole Kenneth Hoff Mosen
Kenneth Hoff Mosen - underviser i 3D print
Underviser

Kenneth Hoff Mosen

Teknologientusiast med passion for gadgets, hjemmestyret automation, og kreativ skabelse

Jeg er dybt fascineret af alt, der har med bits, bytes, teknik, grafik og musik at gøre. Som ejer af mit eget computer-værksted i Starup ved Haderslev, har jeg specialiseret mig i 3D-print løsninger til IT-verdenen. Ud over det arbejder jeg som IT- og AV-ansvarlig samt Makerspace-vejleder på skoler i Tønder Kommune - hvor jeg hjælper fremtidens innovative hoveder med at finde deres vej.

Sådan startede mit 3D-eventyr

Min rejse ind i 3D-printverdenen begyndte, da jeg ledte efter vægophæng til tablets og iPads som en del af mit Smart Home-projekt. Markedets dyre løsninger og smalle udvalg fik mig til at søge efter bedre alternativer - og det var her, jeg opdagede 3D-tegninger, der kunne printes. Det var en åbenbaring, og kort efter var jeg den stolte ejer af min første 3D-printer. Siden har jeg skabt et væld af unikke og praktiske print til hjemmet.

Selvlært 3D-tegner - fra fejl til mesterværker

Mit kendskab til 3D-tegning er 100% selvlært. Jeg har begået fejl, rettet dem, og i dag designer jeg alt fra reservedele til veteranmotorcykler, smarte holdere, skilte, computerkomponenter og meget mere, primært i TinkerCad. Jeg elsker også at tage eksisterende tegninger fra forskellige 3D-portaler og gøre dem endnu bedre gennem remixes og tilpasninger.

3D-printens fremtid er her - og den starter med dig

Jeg tror på, at der bør stå en 3D-printer i ethvert hjem og hver virksomhed. 3D-print er fremtiden - og den er her nu! Så lad os tage et skridt ind i fremtiden sammen og opdage de utallige muligheder med 3D-print.