Dette kursus er både en efterfølger til 3D Print 1 og henvender sig til dig, der har styr på 3D printeren og nu gerne vil i gang med at designe dine egne kreationer.
Undervisningen er baseret på den kendte og meget benyttede gratis tegneportal TinkerCad, som udmærker sig ved at være relativ simpel at arbejde med, men yderst anvendelig til selv avancerede tegninger af f.eks. reservedele, skilte, figurer, knapper og meget mere.
Der bliver tale om trin-for-trin undervisning, samt ”learning-by-doing” med supervision fra underviser.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Mandag 03.02.2025 | 17:00-19:45 | Løgumkloster Distriktskole | Kenneth Hoff Mosen |
2 | Mandag 17.02.2025 | 17:00-19:45 | Løgumkloster Distriktskole | Kenneth Hoff Mosen |
3 | Mandag 24.02.2025 | 17:00-19:45 | Løgumkloster Distriktskole | Kenneth Hoff Mosen |
Jeg er dybt fascineret af alt, der har med bits, bytes, teknik, grafik og musik at gøre. Som ejer af mit eget computer-værksted i Starup ved Haderslev, har jeg specialiseret mig i 3D-print løsninger til IT-verdenen. Ud over det arbejder jeg som IT- og AV-ansvarlig samt Makerspace-vejleder på skoler i Tønder Kommune - hvor jeg hjælper fremtidens innovative hoveder med at finde deres vej.
Min rejse ind i 3D-printverdenen begyndte, da jeg ledte efter vægophæng til tablets og iPads som en del af mit Smart Home-projekt. Markedets dyre løsninger og smalle udvalg fik mig til at søge efter bedre alternativer - og det var her, jeg opdagede 3D-tegninger, der kunne printes. Det var en åbenbaring, og kort efter var jeg den stolte ejer af min første 3D-printer. Siden har jeg skabt et væld af unikke og praktiske print til hjemmet.
Mit kendskab til 3D-tegning er 100% selvlært. Jeg har begået fejl, rettet dem, og i dag designer jeg alt fra reservedele til veteranmotorcykler, smarte holdere, skilte, computerkomponenter og meget mere, primært i TinkerCad. Jeg elsker også at tage eksisterende tegninger fra forskellige 3D-portaler og gøre dem endnu bedre gennem remixes og tilpasninger.
Jeg tror på, at der bør stå en 3D-printer i ethvert hjem og hver virksomhed. 3D-print er fremtiden - og den er her nu! Så lad os tage et skridt ind i fremtiden sammen og opdage de utallige muligheder med 3D-print.