Skip to content
Tommy Jessen med et jagtbytte

Jagt med Tommy

Bestå jagtprøven og få dit jagttegn

Om du er mand eller kvinde skal du igennem et obligatorisk jagttegnskursus for at kunne få lov til at gå på jagt. På vores jagt kursus kan du forberede dig til den lovpligtige jagtprøve forud for erhvervelsen af dit jagttegn.

Undervisning og materiale indeholder alt det stof, som kræves, for at kunne bestå jagtprøven og mere til...

Udover den teoretiske undervisning, får du undervisning i afstandsbedømmelse og andet praktisk, ligesom der indgår besøg på skydebanen. Alt sammen med det formål at tage din jagtprøve og få dit jagttegn.

Hvis du vil erhverve dig et jagttegn, må du ikke være dømt for overtrædelse af våbenloven, loven om euforiserende stoffer eller dømt for vold.

Du skal være min.16 år ved aflæggelse af prøven.

Den endelige lektionsplan udleveres på kurset. Slutdatoen angivet på kurset er ikke nødvendigvis den dato kurset slutter.

Kurset vil være afsluttet når forårsprøverne starter, hvilket giver dig mulighed for også at bestå riffelprøven, inden bukkejagten går ind i maj 2024


Teorien omfatter

  • Våben og ammunition
  • Sikkerhed omkring våben
  • Vildtbiologi, vildtkendskab, bestandsdynamik, vildtpleje og naturforvaltning
  • Jagtformer, jagthunde, etik og sikkerhed
  • Jagttider - love & bekendtgørelser vedrørende jagt og våben
  • Afstandsbedømmelse og skydeteknik

Hvad får jeg ud af et kursus i jagt hos FOF?

Ved at deltage i jagtundervisning hos FOF Sydjylland, vil du blive klædt på til at tage den danske jagtprøve og få jagttegn. Undervisningen er sammensat på en måde som giver en stor beståelsesprocent. Samtidig vil du møde andre som har interesse for jagt og udvide dit netværk. Underviseren har mange års erfaring og stor beståelsesprocent. Underviser Tommy Jessen kan kontaktes på 23 65 21 63.


Materiale udgifter

Undervisningsmateriale samt udgifter til patroner og lerduer udgør ca. 800 kr. Indkøb af undervisningsmaterialer aftales 1. mødegang.