På dette kursus vil du træne med afsæt i mindfulness programmet MBSR (mindfulness-baseret stressreduktion), som er udviklet af Jon Kabat-Zinn med henblik på at træne opmærksomheden i at være nærværende og accepterende.
MBSR er en evidens-baseret metode, som er bevist hjælpsom overfor symptomer på stress, angst og depression. Du skal forberede dig på, at du dagligt skal afsætte tid at træne derhjemme.
Mindfulness er for alle, der ønsker at arbejde med at styrke nærværet og øge livskvaliteten. Gennem din daglige mindfulness praksis kan du opleve, hvordan kroppen afspændes, følelserne balanceres og tankerne får mere klarhed, nærværet og opmærksomheden øges.
Beklædning er gerne behageligt tøj, som du føler dig godt tilpas i, da kurset indeholder lette kropsøvelser, samt afspændingsøvelser på gulvet.
Du er velkommen til at medbringe egen yogamåtte og tæppe.