Oplev større velvære i hverdagen og forkæl dig selv med duftende og lindrende urter. Lær hvilke urter der er gode til dit fodbad, i duftposer som lægges i tøjskabet og som kan lindre småskavanker, som f.eks. forkølelse, vand i kroppen og blærebetændelse…
Første mødegang laver vi fodbad med urter og olier, som giver velvære til de ømme fødder (husk et lille håndklæde). I skal også lære lidt om de forskellige urter og olier man kan bruge.
Anden mødegang blander vi forskellige urteteer og tinkturer som er gode til forskellige ting, f.eks. en blanding der får en til at slappe af.
Tredje mødegang syer vi små duftposer og fylder dem med skønne duftende blomster og urter lige til at lægge ind i klædeskabet eller på badeværelset.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 05.03.2025 | 09:00-11:45 | KUC | Lisbeth Micha Hansen Søgaard |
2 | Onsdag 12.03.2025 | 09:00-11:45 | KUC | Lisbeth Micha Hansen Søgaard |
3 | Onsdag 19.03.2025 | 09:00-11:45 | KUC | Lisbeth Micha Hansen Søgaard |
Jeg er uddannet lærer - og elsker naturen, og hvad man kan bruge den til. Derfor har jeg arbejdet med urter i mange år og plantefarvning. Syning startede jeg på, da jeg var teenager og i dag elsker jeg at lege med både rester af stof og genbrugstøj. Det bliver farvet med planter og blomster, broderet, tegnet på, påsat perler og blonder, alt efter hvordan jeg synes der passer til stoffet/tøjet.