Skip to content
Møgeltønder hovedgade

Udflugt til Schackenborg, Møgeltønder og Nationalpark Vadehavet

Heldagstur til Schackenborg, Møgeltønder og Nationalpark Vadehavet

Vi kører klokken 08:00 mod Møgeltønder, hvor vi får rundvisning i ca. 75 min. på Schackenborg Slot - Prins Joachims tidligere bolig, som familien stadig har råderet over. Efter rundvisningen går vi en tur ned at den smukke hovedgade i Møgeltønder og hører om byens opståen og lidt anekdoter om sindelag - og vi ser kirken, som Prins Joachim og prinsesse Marie er gift i, og alle 4 børn er døbt i. Herfra kører vi til Hohenwarte, hvor vi spiser frokost. Hohenwarte ligger i nationalpark Vadehavet - UNESCO Verdensarv - lige bag det gamle Højer dige.

Når vi har spist, går dem der kan og vil op på diget, og resten kører i bus om på den anden side, hvor de gående står på bussen og hører om havnen. Herefter kører vi ud til det fremskudte dige - ved Vidå slusen, hvor vi hører om afvanding, diger og stormfloder.

Vi drikker eftermiddagskaffe i området inden vi kører tilbage til Kolding.


Prisen indeholder

  • Morgenkaffe i bussen
  • Frokost på Hohenwarte med øl, sodavand eller saft
  • Entré på Schackenborg Slot og guidet rundvisning
  • Eftermiddagskaffe med brødtort
  • Lokal guide på hele turen
  • Bidrag til Rejsegarantifonden (FOF med nr. 3457)

Logo til Rejsegarantifonden med FOF Sydjyllands registreringsnummer; 3457


Turen køres i samarbejde med OK-Klubben og Floraklubben i Kolding.

Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

Man skal være selvhjulpen for at kunne deltage på turen. Omvisningerne foregår til fods.