Du kan også gratis og uforpligtende tilmelde dig INTERESSELISTEN hos FOF Sydøstjylland eller du kan kontakte kontoret på tlf. 76 25 89 88 eller mail soj@fof.dk. Alle på interesselisten vil få direkte besked, når der er nye informationer om rejsen.
Der er også en gratis INFORMATIONSAFTEN, man kan deltage i, hvis man har spørgsmål til turen og vil høre mere. Tilmelding er nødvendig for at deltage.
En uforglemmelig rejse venter forude, når vi sammen med vores danske rejseleder og Karen Blixen ekspert John Christensen skal på en fantastisk safarirejse i smukke og dyrerige Kenya.
Rejsen indeholder alt, der skal til for uforglemmelige minder: Safari, bjergtagende solnedgange og Kenyas ubeskriveligt smukke natur. Rejsen indledes med en række spændende udflugter i og omkring Nairobi, hvor vi både kommer til at mærke den moderne, kenyanske kultur og også dele af Kenyas historie.
Bl.a. skal vi besøge Karen Blixens Museum, Denys Finch Hattons grav og på rundtur på en kaffeplantage.Kenya er af mange beskrevet som verdens bedste safariland. Og med god grund. Såvel koncentrationen som variationen af vilde dyr er enorm. De store kattedyr som løver og geparder (og med held leoparderne). Elefanterne, bøflerne, giraerne, zebraerne, antiloperne. Listen er lang og tælles arterne i det overdådige fugleliv med, er listen nærmest uendelig.
Under safaridelen skal vi blandt andet bo på Karen Blixen Camp, en mindre øko- og luksuscamp beliggende direkte til den berømte og livgivende Mara-flod. Fra såvel telte som restaurant- og fællesområde er der en smuk udsigt til Marafloden, hvor der på modsatte side af campen permanent ses flokke af flodheste samt
diverse dyrearter der søger til floden for at drikke. Med campens unikke placering til floden, og den deraf tilhørende udsigt af dyr, er et ophold på campen fantastisk i sig selv, der dog naturligt overskygges af de mange safarikørsler i firhjulstrukne safaribiler, der er inkluderet i rejsen.
Karibu Sana – Velkommen til Kenya.
For at få det fulde udbytte af rejsen, er det deltagerens eget ansvar at være i så god fysisk form, at programmet kan gennemføres som det står anført.
Rejsen udbydes i samarbejde med FOF Sydøstjylland og FOF Vest. Teknisk rejsearrangør er Africa Tours (rejsegarantifonden nr. 2358).
Tilmelding og praktisk information foregår ved henvendelse til Africa Tours på tlf. 88 73 40 00.