Skip to content
Træning i vand for gravide hos FOF Syd- og Vestsjælland

Gravidtræning og fødselsforberedelse

Gravidtræning og fødselsforberedelse – mindsk graviditetsgener og bliv klar til fødslen

Motion og træning under graviditeten reducerer ikke blot graviditetsgener – det styrker og afspænder også kroppen, så den er godt forberedt til en fødsel. FOF Syd- og Vestsjælland tilbyder motionskurser for gravide i Slagelse, Korsør, Skælskør, Ringsted og Næstved med fokus på styrke af bækkenbund, mave og ryg, holdning, vejrtrækningsteknikker og afspænding. Du kan f.eks. gå til vandgymnastik for gravide, hvor den næsten vægtløse tilstand i vandet skånsomt træner og aflaster de dele af kroppen, som er belastede under graviditeten. 

Til yoga for gravide lærer du åndedrætsteknikker og afspændingsøvelser, der kan hjælpe dig under både graviditet og fødsel. Øvelserne er tilpasset din gravide krop, og du får redskaber til at støtte din krops øgede tyngde og din mobilitet under fødslen. Vi tilbyder også fødselsforberedende kurser, som forbereder dig fysisk og mentalt til fødslen. Sammen med andre gravide og evt. din partner, får du rådgivning til nogle af de udfordringer du støder på, og vi arbejder med afspænding, smertelindring og åndedrætsøvelser, som hjælper til at opnå ro og nedsætte stressniveauet.

Bemærk: Aflyste undervisningsgange i varmtvandsbassiner, pga. omstændigheder FOF ikke er ansvarlig for, erstattes ikke.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på info@fof-sydvest.dk eller tlf. 5852 8164.

Filtrér