Skip to content
Gå på tegnekursus i FOF

Klassisk tegning og skyggelægning

Gennem tiden har mange billedkunstnere og illustratorer kunnet tegne så livagtigt, at man fristes til at tro, at de må have været genier med helt særlige evner. Det var de ikke – de havde simpelthen lært håndværket. For tegning er i høj grad et håndværk, hvor enhver kan blive bedre ved at øve sig.

I løbet af denne weekend ser vi nærmere på, hvad der gør en tegning livagtig. Vi går bl.a. i dybden med teknikker til realistisk skyggelægning.

Alle kan være med – både begyndere, der vil have det grundlæggende på plads for at komme godt i gang, og lidt mere øvede, der gerne vil have ekstra tips og tricks med i bagagen.

Information

  • Dato 05.10.2024-06.10.2024
  • Adresse Østre Skole
    Skovsøgade 10
    4200 Slagelse
  • Lokale Værkstedet
  • Bemærkninger Medbring tegnepapir i A3 (printerpapir kan til nød bruges), blyanter i hårdhedsgraderne HB og 3B (2B eller 4B er også OK), blyantsspidser og viskelæder. Har du andre redskaber, du gerne vil prøve at bruge - f.eks. kul, kridt eller tonet papir - er du velkommen til at tage det med også.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 05.10.2024 10:00-15:30 Østre Skole Christoffer Gertz Bech
2 Søndag 06.10.2024 10:00-15:30 Østre Skole Christoffer Gertz Bech
Underviser

Christoffer Gertz Bech

Uddannet i tegne- og maleteknik ved kunstskolerne St-Luc i Bruxelles og Studio Éscalier i Paris. Endvidere cand.mag. i filosofi og græsk.

Ud over at undervise illustrerer han bøger og har udstillet på bl.a. Vestsjællands Kunstudstilling og Hvidovre Censurerede Udstilling. Desuden har han medvirket i DR-programmet "Danmarks Bedste Portrætmaler" i 2019.