Skip to content

Forstå dine drømme - gennem meditativt nærvær og kreativ udfoldelse

Prøv en anderledes vej til selvindsigt!

Målet er adgang til nye redskaber, som Nanna underviser i.

  

Drømmene er din egen indre vejlederstemme. De kan vise dig vej ud af problemområder, som du i vågen tilstand ikke kan få øje på.

At kunne forstå egne drømme, svarer til altid at have en vejleder ved hånden. Oveni købet den der kender dig allerbedst.

  

Efter et kort foredrag om hvorfor vi drømmer, og hvordan vi kan udvikle os gennem at forstå vores drømme, vil vi arbejde med meditativt nærvær i bevægelse og stilhed som forberedelse til meditation på en situation fra din egen drøm.

 

Gennem meditativt nærvær kan vi opleve, at drømmene “åbner” sig for os, og vi får en dybere indsigt end den intellektuelle forståelse, som f.eks. et drømmesymbol leksikon kan give. 

 

Du vil også blive præsenteret for en metode, hvor du, gennem

tegning/maling af en situation fra din drøm, går bagom bevidsthedens

kontrol og gør det ubevidste synligt.

 

Der kræves ingen specielle færdigheder eller forkundskaber. Blot lyst til udvikling og til at kende sig selv bedre!

 

Medbring: egen drøm, tegnepapir, farver og madpakke

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 28.09.2024 10:00-15:30 Fjerritslev Skole Nanna Topsøe

Nanna Topsøe

24.05.23

Underviser i flg. fag
Drøm, krop og kreativitet

Faglig baggrund
Uddannet Drømmeterapeut med fokus på Jung`s psykologi. Har deltaget i masterclass - 2 årigt forløb- i kunstterapi på Institut for Kunstterapi ved Vibeke Skov. Læst psykologi i 2 år på Kbh. Universitet. Endvidere uddannet sygeplejerske, zoneterapeut, healer og massage - og meditationslærer.
Mangeårig elev af den irske healer og spirituelle vejleder Bob Moore.

 
Henvisning til hjemmeside
www.nanna-topsoe.dk