Sanselig Yin Yoga er blide rolige bevægelser med blødgørende og dybe stræk, hvor hver øvelse varer mellem 2-5 min. Blide bevægelser, tid, dybde og stilhed blødgør bindevævet og giver bedre plads til knogler, led og sener, hvilket øger bevægeligheden i kroppen. Det øger energi-flowet i kroppen og giver en følelse af lethed.
Hver undervisningsgang er et tema som f.eks. ryg, nakke og skuldre, eller hofter og bækken eller fødder, ankler og knæ, eller måske hele vejen rundt om rygsøjlen. Vi indleder med forskellige åndedrætsøvelser og slutter af med en guidet meditation eller en restorativ hvilestilling.
Du behøver ikke have forudgående kendskab til Yin Yoga, for din underviser guider dig ind i stillingerne, og du har god tid til at finde dig tillrette.