- Tilrettelagt i samarbejde med Osteoporoseforeningen lokalafd. Vendsyssel
Kursus for dig med osteoporose og som ønsker at styrke din krop på en tryg og skånsom måde. Oplev hvordan yoga kan hjælpe med at forbedre din balance, styrke dine muskler og mindske risikoen for fald og knoglebrud. Vi arbejder målrettet med rolige og styrkende yogastillinger, åndedrætsøvelser og afspænding – alt sammen tilpasset dig, der har osteoporose uden sammenfald i ryggen og en T-score højere end -3.0.
Undervisningen tager udgangspunkt i Yin Yoga og foregår derfor i et meget roligt tempo, med fokus på en individuel vejledning.
Alle kan være med – også selvom du ikke har prøvet yoga før, så kom med og oplev, hvordan yoga kan styrke din krop og give dig mere tryghed i hverdagen!
Bemærk den lavere pris. Osteoporoseforeningen lokalafd. Vendsyssel støtter med tilskud
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 30.04.2025 | 11:30-13:00 | FOF Din Yoga Skole | Lasse Haurdal Nielsen |
2 | Onsdag 07.05.2025 | 11:30-13:00 | FOF Din Yoga Skole | Lasse Haurdal Nielsen |
3 | Onsdag 14.05.2025 | 11:30-13:00 | FOF Din Yoga Skole | Lasse Haurdal Nielsen |
4 | Onsdag 21.05.2025 | 11:30-13:00 | FOF Din Yoga Skole | Lasse Haurdal Nielsen |
5 | Onsdag 28.05.2025 | 11:30-13:00 | FOF Din Yoga Skole | Lasse Haurdal Nielsen |
Se alle Se færre |
09.01.25
Underviser i flg. fag
Yoga for Mænd, Yoga for kvinder i overgangsalderen, Yoga for begyndere, Yoga mod stress.
And english spoken yoga classes.
Faglige baggrund
Jeg har selv dyrket yoga i mange år og har siden taget en 250 timers uddannelse i primært Ashtanga-, Forrest-, og Iyengar-Yoga.
Jeg har påbygget med en 100 timers Yinyogauddannelse og er i gang med en efteruddannelse i Restorativ Yoga.
Derudover har jeg mit daglige virke i min egen virksomhed Styrke og Ro, som er et holistisk center for Moderne akupunktur og Yoga, hvor jeg også til dagligt praktiserer de to fag.
Jeg er Certificeret lærer i under Yoga Alliance.
Faglige holdninger
Jeg arbejder til dagligt meget holistisk, hvilket mine yogaklasser også bærer præg af. For jeg læner mig ikke op ad en enkelt stilart, men elsker at kombinere de bedste elementer fra flere forskellige stilarter, for at opnå det allerbedste resultat for mine yogier.
Jeg arbejder således både med hård fysisk yoga, men også mere dybt i bindevævet med lange stræk og med fokus på at lade tanker blot passere forbi. Det er det jeg selv oplever de bedste resultater med.
Da jeg samtidig er uddannet akupunktør, forekommer det mig også meget naturligt at gå lidt mere holistisk til værks i mine klasser, så der kan også snige sig en snært af De Fem Elementer og en fokus på en bestemt meridianbane ind i min planlægning af yogaklassen.
Jeg har selv for en del år siden været alvorligt syg af stress og har mærket, hvor vigtigt det er at passe på sig selv. Af samme årsag har jeg også et stort ønske om at hjælpe mennesker, som af den ene eller anden årsag, har det svært.
For det er ikke en fordel at se godt ud udenpå, hvis man samtidig går mere og mere i stykker inden i.
Henvisning til hjemmeside, facebook eller instagram:
Facebook: Styrke og Ro,
Instagram #styrkero,
Hjemmeside: www.adoorestudio.dk/styrke-ro
Email: Info@styrke-ro.dk