Skip to content

Hjælp i den sidste tid - Folkeoplysning om døden

Hjælp i den sidste tid - Folkeoplysning om døden

Kom på kursus med underviser fra Hospice Vendsyssel og vær med til at flytte på det tabu, som mange har i forhold til at tale om den sidste del af livet, om døden og om det, der sker efter døden. Bliv klogere sammen!

Bliv klogere på den sidste del af livet, få viden om døden og tiden derefter.  
Blive bedre rustet til at hjælpe og støtte dig selv og andre i tiden før, under og efter døden.

På kurset kommer vi omkring en række emner som fakta om døden, og hvad er palliation?

Få også indblik i et helhedssyn på lidelse og smerte, som handler om både psykiske dimensioner, sociale og juridiske dimensioner, eksistentielle og åndelige dimensioner og fysiske dimensioner.

Kurset giver indsigt i, hvad der sker, når døden nærmer sig og indsigt i selve dødsprocessen. Der vil også være viden om alt det praktiske, ligesom der er mulighed for indsigt i det at sørge og om at rumme børn og døden.

 

Kursuspris inkluderer en let pauseforfriskning.