Skip to content
Oplev det skønne Flynderupgaard

Flynderupgård

Flynderupgård

Historie - bid for bid - Tag med på hyggelige frokostarrangementer på helt særlige steder med hver deres unikke historie. Hver den sidste onsdag i måneden sætter vi os til bords, hvor vi sammen nyder en frokost. 

I juni mødes vi i Spisestuen på Flynderupgård i Espergærde. Flynderupgård var tidligere en del af museerne i Helsingør, men er nu et levende kultursted og Spisestuen er mere et spisehus end en restaurant.
I hyggelige historiske rammer får du serveret jævn dansk husmandskost fra de gode gamle dage, som man kunne få den i folkestuerne for omkring 100 år siden. Museets køkkenhave forsyner spisehuset med frisk frugt og grønt.

Prisen er inklusive fortælling, frokostanretning, kaffe og en øl, vand eller et glas vin.