Skip to content
Sports stadium Photo by Artem Horovenko on Unsplash

Sporten i litteraturen - litteraturen i sporten

Foredrag i Hinnerup lørdag d. 5. oktober.

2024 har om noget været sportens år med EM i atletik og fodbold, OL i Paris og Tour de France. Det har knebet for finkulturen, herunder litteraturen, at komme til orde i medierne. Nogle litteraturkritikere har ligefrem kaldt det et fjendskab. Men passer det og har det altid været sådan?

Anders Brok holder et oplæg på Hinnerup Bibliotek og Kulturhus om forbindelsen mellem sport og litteratur og dens udvikling gennem 150 år. Foredraget udforsker sportens rolle i den olympiske tradition, arbejderbevægelsens syn på sport som revolutionær, og borgerskabets desillusion over sportens ekspansion. Der vil være fokus på litterære eksempler fra perioden koblet med sportsklip. Arrangementet er opdelt i to dele á ca.45 minutter og ledsages af billeder, videoklip og tekster.

Interesserer man sig for, hvordan sporten skildres i  litteraturen, og hvilket forhold litteraturen har til sporten, er her en mulighed for at få et overblik og blive præsenteret for en spændende udvikling.

anders brok foredrag

Om foredragsholderen:

Anders Brok er uddannet fra SDU med tysk og idræt som fag, og har undervist i idræt på Favrskov Gymnasium i 30 år. 

Tilmelding:

Billetter købes via linket her på siden - eller ved døren, så længe der er plads i lokalet.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 05.10.2024 10:00-12:00 Hinnerup Bibliotek & Kulturhus Anders Brok

Anders Brok