Skip to content
4 fotos fra rundvisning på Randers affaldsterminal 2023 alu og kartoner m.m.

Rundvisning på Randers Affaldsterminal

Kom med på en spændende rundvisning på Randers Affaldsterminal og oplev, hvad der sker med de ting vi smider "væk".

Se datoer og tilmeld dig her til 25,- pr. person.

Tag en tur til "væk".
En af de tidligere gæster på Affaldsterminalen udtalte efter besøget følgende med stor begejstring:
"Jeg anede ikke, at der foregik så mange spændende ting på Affaldsterminalen. Jeg vidste dårligt nok, at den fandtes. Tidligere har jeg ikke tænkt så meget over, hvad der skete med mit affald. Når skraldebilen kørte med det, eller jeg dumpede det i containeren på genbrugspladsen, var det jo væk. Men det er jo ikke bare væk. Der sker en hel masse bagefter."

På Affaldsterminalen kan du bl.a. opleve: 
En grundig introduktion til sortering af dit husholdningsaffald.
Omlasten, hvor restaffaldet komprimeres, inden det køres til forbrænding.
Papirhallen, hvor indsamlet papir og pap samles, inden det sælges videre.
Deponiet, der bruges til affald, der hverken kan genanvendes eller brændes. 
Afsætningspladsen til genbrugsartikler, der sælges af genbrugsbutikken 'Finderiet'
Gashøjen, hvor vi indvinder gas fra den gamle losseplads.
Flamingopresseren.
Ballepresseren, der benyttes til pap, plast samt mad- og drikkekartoner.
Randers Genbrugsplads med mere end 35 forskellige genbrugscontainere.
Besøgs information
 
Adresse:
Randers Affaldsterminal, Skolestuen, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ.
Bemærk at Skolestuen ligger ved Affaldsterminalen, og ikke ved Genbrugspladsen. Parkering på grus-parkeringspladsen som er på højre hånd umiddelbart efter I er kørt gennem porten til Affaldsterminalen.
Varighed:
Besøget forventes at vare ca. 2 timer inkl. kaffe / te som du får på stedet. 
Medbring:
Tøj efter vejret, herunder praktiske sko. Man kan blive beskidt.
Sikkerhed og opførsel:
Affaldsterminalen er en arbejdsplads, og al færdsel i forbindelse med besøget er på eget ansvar. 
Vi gør opmærksom på, at Randers Affaldsterminal er røgfrit område.

Vi glæder os til at se jer.

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 01.04.2025 10:00-12:00 Randers Affaldsterminal Hanne Brix Vistoft
Hanne Brix Vistoft Randers Kommune

Hanne Brix Vistoft

Formidler, Affald & Genbrug, Randers Kommune.