Skip to content
computer it hjemmeside - kursus FOF i Randers

Mød it-underviserne

Mød underviserne på FVU Digital i Randers

Overvejer du at "gå til computer" eller blive bedre venner med din mobil?

Daghøjskolen og FOF i Randers er gået sammen om at udbyde gratis it-kurser for voksne (FVU Digital). Her kan du møde de 5 undervisere, som du kan møde på holdene.

Undervisningen foregår på små hold i en afslappet stemning, og der er god tid til gentagelser og til at stille spørgsmål til alt det digitale. 

Du er velkommen til at kontakte FOF på tlf. 87 12 40 40 eller Daghøjskolen i Randers på 86 43 20 00 for at høre mere og blive tilmeldt. 

Datoer og mere info:

Hvis du vil læse kursusbeskrivelserne, kan du finde dem her:

Computerkurser

iPhone og andre smartphones (Android)

Undervisere i Randers

  • Nadia Holm

    nadia holm

    Jeg er ansat som markedsføringsmedarbejder hos FOF, hvor jeg trækker på mange års erfaring fra kontorarbejde og min kreativitet. Det giver mig en god portion erfaring med it, teknologi og de mange muligheder, som internettet og de sociale medier giver.

    Jeg ser meget frem til at undervise og sammen finde jeres vej i det tekniske og den digitale verden.

    Nadia underviser på Computerkursus.

  • Helle Mortensen

    Igennem mange år har jeg arbejdet som vejleder og underviser. Mit primære fag har været FVU-dansk, men tilbage i tidernes morgen underviste jeg også i ”PC-kørekort” og var meget glad for det, så da lejligheden bød sig for at komme til at undervise indenfor det digitale felt igen – slog jeg til.

    Jeg finder det både spændende, sjovt og meget relevant at undervise voksne, som ønsker at blive klædt bedre på til at kunne indgå i et digitaliseret samfund. 

    Helle underviser på Computerkurser for begyndere og let øvede.

  • Sanne Kaagaard Dahl 

    foto Sanne K Dahl underviser FVU

    Jeg har mange års erfaring med undervisning af både unge og voksne i FVU Dansk, herunder også ordblinde elever. Som en naturlig forlængelse af mit arbejde som lærer underviser jeg nu også i FVU Digital. Digitale værktøjer spiller en vigtig rolle i alle de fag, jeg underviser i. Da vi i dag møder det digitale i næsten alle områder af vores hverdag, håber jeg, at jeg med min erfaring som Mac-, iPhone- og iPad-bruger kan hjælpe dig med at blive fortrolig med de digitale værktøjer, der giver mening for netop dig i din dagligdag.

    Jeg lægger stor vægt på at skabe et trygt og støttende læringsrum, hvor alle har mulighed for at udvikle sig i deres eget tempo og føle sig godt tilpas. Jeg ser frem til at kunne inspirere dig – uanset om du ønsker at styrke dine danskfærdigheder eller blive mere selvsikker i brugen af digitale redskaber i din hverdag.

    Sanne underviser på iPhone / iPad-kursus

  • Jakob Rasmussen

    Igennem mit 15-årige underviserliv har it og den digitale dimension altid spillet en central rolle. Jeg har i mange år fungeret som pædagogisk it-vejleder i grundskolen, men har de senere år undervist FVU-digital for mange forskellige målgrupper både på virksomheder og for ledige på Daghøjskolen.

    I min undervisning bestræber jeg mig på at gøre indholdet varierende, relevant og nærværende for den specifikke målgruppe, jeg underviser. Min undervisning er derfor inkluderende, da jeg altid forsøger at være i løbende dialog med deltagerne omkring indhold og retning. Jeg ser frem til at klæde jer godt på i den digitale verden, og så gør det heller ikke spor, hvis vi har det sjovt samtidig.

    Jakob underviser på Computerkurser for begyndere og let øvede, og på iPhone/iPad samt Smartphone (Android)

  • Johanne V. Nielsen

    johanne v nielsen underviser

    Underviser og kommunikationsmedarbejder. Jeg har 10 års erfaring med at arbejde med it / digital kommunikation. Og jeg er vild med at lære nye digitale redskaber at kende og løse de udfordringer, der ofte opstår, når man sidder ved en skærm.

    Udover at undervise hos FOF i Randers, arbejder jeg til daglig med digital kommunikation, online medier og formidling. 

    Jeg glæder mig til at videregive noget af min viden, svare på de spørgsmål der dukker op og have nogle hyggelige timer med holdet.

    Johanne underviser på Smartphonekursus (Android)

Se video:

NB! Du skal acceptere cookies for at kunne se videoen.

Denne video kan du kun se, hvis du accepterer alle cookies.