Skip to content
android smartphone tablet kursus FVU Digital Randers

Smartphone-kursus (Android)

Hvis du synes at det er svært at klare hverdagens opgaver på mobilen, er dette gratis kursus for dig. 

Måske er det helt nyt for dig at have en smartphone, og du har brug for at lære de helt grundlæggende ting. Dette grundkursus er også for dig, der har haft din telefon i noget tid, men stadig synes der er meget der driller. Målet er at du bliver mere sikker i at bruge de mest almindelige funktioner i din smartphone.

Dette kursus er for dig der har en mobil (eller tablet) fx af mærkerne Samsung, Huawei, Sony, Google eller Oneplus. 

Hvis du har et Apple-produkt, skal du i stedet på: Iphone- og IPad kursus

Kursets indhold

Kurset er en del af FVU Digital (gratis it-kurser for voksne). 

Du vil få undervisning i at bruge funktioner som:

  • Telefon: Ringe, sms, MMS, kontaktpersoner.
  • Internettet: Søgning, køb, sikkerhed på nettet.
  • E-mail: Sende og modtage beskeder på mail via din smartphone. Vedhæfte filer, samt undgå snyd og spam. 
  • Apps: Download (installation og opdateringer) fra Google Play. 
    Hjælp til at bruge nyttige apps fx MitID, MinSundhed, e-Boks, Rejseplanen, Google Maps 
    Hjælp til at bruge apps til underholdning fx Facebook, spil, podcasts, lydbøger, m.m. Oprette brugerkonto til en ny app.
  • Fotos: Tage billeder med telefonen. 
  • Vigtige funktioner: opdatere din smartphone, bruge wifi, Bluetooth m.m.
  • Indstillinger af din telefon, så den passer til dine behov: Tilgængelighed, skærmzoom, evt. skærmlæser m.m. Organisere apps og filer. Lys og lyd.

Din underviser er erfaren bruger af smartphone og -tablet (Android) og vil sætte god tid af til at besvare spørgsmål undervejs. 

Der er kun begyndere på samme niveau som dig på dette hold, og max 10 deltagere i alt. Så vi går langsomt igennem et emne med god tid til at hjælpe hinanden og hygge os igennem de digitale frustrationer, der kan opstå. 

På første kursusgang taler vi om dine behov, så vi er sikre på du er på det rette hold.

Praktisk info

Hvis du udover en smartphone også har andre enheder – fx tablet, er du velkommen til også at tage det med som supplement. Hvis mange på holdet bruger tablets, sætter vi tid af senere i forløbet til at kigge mere på det.

Du er velkommen til at kontakte FOF på tlf. 87 12 40 40 eller Daghøjskolen i Randers på 86 43 20 00 for at høre mere.

 

Se alle aktuelle it-kurser her: FVU Digital

 

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 07.01.2025 10:00-13:00 FOF Randers Johanne Vejrup Nielsen
2 Tirsdag 14.01.2025 10:00-13:00 FOF Randers Johanne Vejrup Nielsen
3 Tirsdag 21.01.2025 10:00-13:00 FOF Randers Johanne Vejrup Nielsen
Se alle Se færre
portrætfoto johanne vejrup nielsen

Johanne Vejrup Nielsen

Underviser og kommunikationsmedarbejder. Jeg har 10 års erfaring med at arbejde med it / digital kommunikation. Og jeg er vild med at lære nye digitale redskaber at kende og løse de udfordringer, der ofte opstår, når man sidder med et stykke teknologi foran sig.  

Jeg har også tidligere undervist hos FOF i Randers, hvor jeg er ansat som kommunikationsmedarbejder og arbejder med digitale redskaber, ord og billeder til hverdag. 

Jeg glæder mig til at videregive noget af min viden og have nogle hyggelige timer sammen med holdet.