Sarahs vej til at blive fødselsterapeut, også kaldet doula, tog udgangspunkt i hendes eget liv. Hun oplevede selv at der manglede noget, da hun skulle være mor, og hendes motivation er derfor at være en støtte for mødre og fædre før, under og efter en graviditet.
”Det jeg godt kan lide ved at undervise i babyrytmik, er at se mødrenes engagement i deres børn og se kontakten de har til deres børn.” fortæller Sarah.
Det er samtidig vigtigt for Sarah at skabe ro og plads til både forældre og børn på hendes hold.
"Her på det sidste hold jeg har startet der var der en der gav udtryk for at hun syntes der var en dejlig ro omkring øvelserne og det vi lavede. Og det er jeg utroligt glad for at få at vide fordi det betyder meget for mig at det ikke er forvirrende og at der ikke er fart på, men at der faktisk er tid til det der skal være tid til. Og at de føler at der er plads til dem de nu er hver især."
Se hele interviewet i videoen herunder. NB! Du skal acceptere cookies for at se videoen på vores hjemmeside. Du kan slukke for cookies igen efterfølgende, hvis du ønsker det.
Hos FOF har Sarah graviditetstræning, efterfødselstræning og alle hold med babyrytmik i Randers og Hobro. Find holdene, aktuelle datoer og link til tilmelding via linket: