Praktisk fotografering – med lidt teori
Ved fotograf Dirch Lind
Et kursus for dig, som mest plejer at fotograferer på ”auto”, men godt vil kende flere af kameraets muligheder.
Vi starter inde med en gennemgang af de mest almindelige kameraindstillinger, så du får en fornemmelse af, hvilken effekt det har på billedet selv at indstille blænde, lukketid, ISO og hvidbalance.
Der bliver tid til at deltagerne selv prøver indstillingerne af.
Efter madpakken er spist, tager vi, hvis vejret tillader, ud i Tøjhushaven eller ned på lystbådehavnen.
Her får du en liste med en række billedtitler, som du skal prøve at fange – billeder som bl.a. kræver, at man bruger nogle af kameraets forskellige indstillinger, er bevidst om det lys der er på motivet – og den vinkel og perspektiv man vælger.
Har du en løs blitz til kameraet og et stativ er det en god idé at medbringe dette.
Hjemme igen vælger man hver især sit bedste billede til hvert emne – og så ser vi I fællesskab på dem, og snakker om hvad der virker, og hvad der evt. kunne være gjort bedre.
Udgangspunktet er, at der ikke er noget, som rigtigt eller forkert – men der er måske ting, der virker bedre end andre, hvis man vil opnå noget bestemt med et billede.
Alle er velkomne, men kurset er primært for den ikke så rutinerede fotograf, som gerne vil have inspiration til at tage bedre billeder.
Alle kameraer er også velkomne, men du får mest ud af det, hvis du har et kamera, som kan indstilles manuelt – fx et spejlrefleks.
Medbring madpakke, kamera, manual, meget gerne en bærbar computer, hvor du kan se dine egne billeder igennem - og hvis du har – en løs blitz og et stativ.