Har du lyst til at afprøve keramik? På denne workshop i Hadsten har du muligheden for at lave dit helt eget krus, et mesterværk eller noget keramik du har set, som du kunne tænke dig at genskabe.
Charlotte assisterer dig - fra lerklump til det færdige mesterværk. Du bliver introduceret til basisteknikkerne inden for formgivning af ler, blandt andet kvætsning, pølse-, knibe- og pladeteknik. Vi ser på forskellige dekorationsteknikker og hvilke glasurer du kan vælge.
Det er en god ide at have søgt inspiration på nettet, Pinterest osv. før workshoppen, så du har en idé om, hvad du vil lave. Det er selvfølgelig også en mulighed, at søge inspiration blandt det Charlotte har stående på hylderne på dagen.
Prisen er inkl. 1/2 kg ler/ brænding og selvvalgt dyppeglasur (max 2 emner til brænding).