Kan du lide at male, og elsker du farver? Har du lyst til at male sammen med andre og blive inspireret og få sparring?
På det her hold kommer vi til at lære om farver, former, perspektiv og komposition, og vi vil se på andre kunstneres værker til inspiration. Der vil være opgaver med fokus på form, farvesammensætning og teknikker, og - hvis du ønsker det - kan du male et selvvalgt motiv fra farvefotokopi (A4), som du overfører til lærred. Du er også velkommen til at medbringe dine egne projekter - og få hjælp og nye indspark.
Medbring et lille lærred (12X12 cm eller fx. 24X30 cm), akrylmaling i de tre grundfarver samt sort og hvid (120 ml tuber fra AMSTERDAM Standard Series er et godt valg) og pensler, men det taler vi meget mere om den første mødegang.