Skip to content

Inspiration til forårets fletterier

Du kan på kurset få kendskab til dyrkning, høst, behandling og opbevaring af pil.
Friske nyhøstede pilegrene kan flettes og formes til små træer. Træerne vil slå rod i krukkerne, og kan senere plantes ud i haven til glæde i mange år.
Der vil være mulighed for at flette ting til haven og terrassen, plantestativer, små lygter, kludderkurve, kugler eller skulpturelle dyr og figurer, kun fantasien sætter grænser.

Medbring krukker med jord – skarp rosensaks – kniv eller dolk

Jeg medbringer frisk pil i forskellige farver og længder til alle formål.

OBS : på dette kursus flettes der udelukkende med frisk pil.

Der skal påregnes en beskeden materiale udgift

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 15.03.2025 09:00-16:00 FOF Randers Margit Halkjær Kristensen

Margit Halkjær Kristensen

Jeg var i 1996 på mit første pilekursus, og blev hurtigt opslugt af at flette og finde ud af, hvordan jeg kunne plante og dyrke min egen pil. Jeg meldte mig  ind i pileforeningen i 1997 og søgte en masse oplysninger om fletværk og dyrkning af pil. I 1999 plantede jeg min egen pilemark med 13 pilesorter i alle  farver og med forskellige flette egenskaber. Siden da har jeg været på en masse kurser og fulgt kurvemager uddannelsen ved Agnete Diemer gennem en del år . 

At undervise i at flette med pil og andre materialer har jeg gjort siden 2004, og det har givet mig en masse sjove og spændende udfordringer. Jeg glæder mig på kursisternes vegne over de flotte kurve og fantastiske skulpturer, der bliver fremtryllet på mine kurser. Jeg glæder mig hver gang til at møde et nyt hold og dele den fælles glæde ved at være kreative sammen.