Skip to content
Kurv i pileflet med hank - lær at flette ting med pil på kursus FOF Randers

Pileflet for alle

Dette weekend-kursus i pileflet henvender sig til alle både nybegyndere og øvede.

Du bliver inspireret og undervist i forskellige former for bunde og teknikker til sideflet og design af kurve. Der kan også flettes fuglefoderstationer af forskellige slags “hamsterhjul” og kræmmerhuse, kun fantasien sætter grænser.

Underviser medbringer opblødte pilegrene i forskellige længder og farver. 

Medbring selv skarp rosensaks, kniv, lod eller sten på ca. 2 kg til at fastholde kurven mens der flettes. 

På flettekurset kan værktøj og bøger lånes til inspiration. 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 11.10.2024 16:00-21:00 FOF Randers Margit Halkjær Kristensen
2 Lørdag 12.10.2024 09:00-16:00 FOF Randers Margit Halkjær Kristensen

Margit Halkjær Kristensen

Jeg var i 1996 på mit første pilekursus, og blev hurtigt opslugt af at flette og finde ud af, hvordan jeg kunne plante og dyrke min egen pil. Jeg meldte mig  ind i pileforeningen i 1997 og søgte en masse oplysninger om fletværk og dyrkning af pil. I 1999 plantede jeg min egen pilemark med 13 pilesorter i alle  farver og med forskellige flette egenskaber. Siden da har jeg været på en masse kurser og fulgt kurvemager uddannelsen ved Agnete Diemer gennem en del år . 

At undervise i at flette med pil og andre materialer har jeg gjort siden 2004, og det har givet mig en masse sjove og spændende udfordringer. Jeg glæder mig på kursisternes vegne over de flotte kurve og fantastiske skulpturer, der bliver fremtryllet på mine kurser. Jeg glæder mig hver gang til at møde et nyt hold og dele den fælles glæde ved at være kreative sammen.