På dette weekend-kursus i bronzestøbning/sandstøbning i Randers får du muligheden for at skabe din egen figur i bronze, som man har gjort i mere end 4000 år.
Støb en lille skulptur, en kanon, et æble, eller hvad du nu har fantasi til i bronze. Det er en vild, magisk og smuk oplevelse når den smeltede bronze løber ned i den form, du har lavet.
Kurset løber over 2 dage. Vi arbejder med hele processen, og når derfor både at støbe, skære emnet fri samt slibe, patinere og polere samt sætte emnet på en sokkel. Det betyder, at du får et helt færdigt produkt med hjem, som du kan give dig selv eller en anden i julegave.
Prisen for kurset inkluderer 2 kg bronze og øvrige materialer.
Kurset holdes på "kristrupENGVEJ – Center for Materialitet og Læring", som er et veludstyret og proffesionelt drevet værksted. sat i flotte rammer med udgangspunkt i gode undervisnings faciliteter.
Dag 1: kl. 9-16
• Velkomst, kaffe + introduktion til kurset og til bronzekunst generelt
• Udarbejdelse af skulpturmateriale i styrophor
• Arbejde med støbekasse og sandmodellering til skulpturmateriale. Indløb/støbeso og evt. røgkanaler til aflastning påsættes.
• Støbning – det magiske øjeblik, hvor bronzen hældes på formene
• Bronzegenstanden tages ud af formen
Dag 2: kl. 9-14
• Bronzegenstanden skæres fri for kanaler, støbeso mm.
• Bronzen slibes patineres og poleres
• Vi sætter bronzegenstanden på sokkel
• Fernisering og præsentation af værker