Skrotværkstedet – mellem brugskunst og skulptur
På dette kursus får du indsigt i de mange muligheder som metalskrot giver. Vi dækker bordene med alt muligt forskelligt skrot: aluminium, messing, kobber, jern, stål, støbte genstande m.m. Rust, ir og gl. maling tager vi med, det giver nogle flotte spil i de færdige produkter.
Når vi arbejder med metal er det oftest i plade, rør og i massive profiler. Hertil kommer alt det støbte gods som formmæssigt skiller sig ud. Deltagerne på kurset lærer at sætte forskellige metaller sammen via skruning, nitning, lodning og svejsning.
Kursusundervisningen veksler mellem oplæg og instruktion. Hvis du selv kommer med en færdigstøbt idé er det også helt iorden, så er der frit slag.
Der er ingen forudsætninger for at deltage.
Husk en stor madpakke og tøj der kan holde til at blive beskidt
Vi sørger for briller, masker, handsker og høreværn samt kaffe på kanden