Skip to content
Grønt fermentering mad råvarer kursus FOF

Fermentering

Fermentering er en ældgammel metode til at konservere fødevarer, men den er også mere end det.

Fermenteringen tilføjer fantastiske smagsnuancer og en række sundhedsmæssige fordele til dine råvarer.

På kurset får du først en grundlæggende viden om fermentering. Herefter skal vi selv have fingrene i råvarerne, så du får håndværket ind under huden.

Vi bruger gode økologiske råvarer til at fremstille kraut, kimchi og andre fermenterede grøntsager. Du får fermenterne med hjem efter kurset.

Praktisk info

Medbring tre patentglas, der kan rumme cirka 0,8 liter til dine fermenter.

Du skal også selv medbringe en god snittekniv, skærebræt, viskestykke og karklud.

Har du ikke dine egne glas, kan de bestilles ved at kontakte underviseren.

Råvarer er inkluderet i kursusprisen.

Se også:

Trykkogning og henkogning

Julebagning

Alle mad- og bagekurser 

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 08.04.2025 18:00-21:00 Kristrup skole Per Kring
per kring underviser fof

Per Kring

Jeg er naturvidenskabelig lærer. Sammen med min hustru har jeg en stor have, hvor vi er selvforsynende med æg, frugt og grønt. Vi dyrker vores jord efter regenerative principper, hvor fokus er på at opbygge den sunde og frugtbare jord i et samspil med naturen. Vores have er en klimavenlig have. Haven forsyner os med gode sunde fødevarer og vi sørger samtidig for mad og levesteder til dyr og insekter. Den store grad af biodiversitet gør, at haven summer  af liv.

Kontakt: denbaeredygtigevej@gmail.com