Skip to content
social fitness - FOF Randers i samarbejde med Thomsen Fysioterapi og Træning - hyggelig træning på fitness-maskiner

Social fitness

Social fitness

“Social fitness” - er fitness-træning med en fast instruktør. Her er fokus på at vi skal være sociale imens vi træner. Det skal være trygt og hyggeligt, og samtidig laver vi noget motion og får rørt hele kroppen. 

Holdet henvender sig til dig, der gerne vil være en del af et træningsfællesskab i et afslappet og trygt miljø. Også hvis du ikke nødvendigvis kan se dig selv i et traditionelt fitnesscenter med spejle, store muskler og technomusik i højtalerne. Du vil gerne træne fitness, men hellere på et mindre og mere personligt hold. Når du får nye “træningsvenner” bliver det også lettere at komme afsted. 

Vi arbejder hver gang hele kroppen igennem i en kombination af kredsløbs- (cardio) og muskelstyrketræning. Derved får du det optimale ud af hver træningstime. Selvom det er holdtræning, så tilpasser vi træningen efter dine ønsker, behov og formåen.

Holdene er på max. 10 personer. Hele træningstimen styres af en fysioterapeut, som viser øvelserne, motiverer og korrigerer.

Dette hold er et samarbejde mellem FOF og Thomsens Fysioterapi, og er en del af deres koncept "Club Fitness". Træningstimen afsluttes med kaffehygge i det indrettede loungeområde.