Skip to content
Gå til Yoga hos FOF

Marts Yoga-Workshop

Marts Yoga-Workshop

Afspænding er det nye sort - Og det virker.
Her er en invitation til i 3 timer at nusse om dit velbefindende, optimere det og i det hele taget tage dig tid til at give plads til alt det, der går langsomt: afspænding og vejrtrækning.
Du præsenteres for blid yoga, der vækker og strækker kroppen, mens du følger din egen vejrtrækning. Du møder revitaliserende afspænding, som balancerer krop og sind, og vi afslutter med ca 1 times Yoga Nidra, der er en helt speciel og
velundersøgt metode til dyb afspænding, hvor kroppen er i hvile, og sindet er aktivt. På den måde opnås ikke kun en fysisk foryngelse, men også en indre.Din vejrtrækning i kombination med bevægelighed, afspænding og søvn giver dig bedre restitution, som igen er med til at holde dig skarp og stærk.