Harmonika-undervisning på 2-mandshold på alle niveauer for både knap- og pianoharmonika. Undervisningen er målrettet den enkelte elevs behov, og der undervises både efter gehør og efter noder afhængig af elevenes ønsker.
I undervisningen kan der for eksempel indgå:
Træning i at spille venstre hånd til swing, rock, samba, latin m.m.
Træning i teknik og fingersætning.
Undervisning for begyndere uden forudsætninger overhovedet, men som er nysgerrige og lige vil prøve.
Undervisning i folkemusik - både dansk og udenlandsk
Undervisning i populærmusik - hvordan spiller man Kim Larsen og Shu-bi-dua på harmonika?
Undervisning i sammenspil og akkompagnement.
Helt almindelig undervisning i at spille de musikstykker, som eleverne elsker.
Der undervises på torsdage mellem klokken 14:00 og 20:00 efter nærmere aftale med læreren Helle Asmild. Når du tilmelder dig, må du gerne kontakte Helle på telefon 2932 2133 og få en uforpligtende snak om dine personlige ønsker og forventninger til undervisningen.
Der undervises 45 minutter pr. mødegang. Ved individuel undervisning undervises 22,5 min pr. gang.
Prisen er pr. kursist, når 2 kursister spiller sammen. Hvis der er færre kursister tilrettes timetallet.