1848 - Danmark, borgerkrig og grundlov

Borgerkrigen om Sønderjylland

Efter den store Franske Revolution i 1789 med de efterfølgende Napoleonskrige, fik man en meget konservativ periode fra 1814/15 til 1848, som derfor også kaldes for Restaurations-Perioden. 1848 blev således en parentes mellem 1815 og 1. Verdenskrig i 1914-1918, undtagen i Danmark.

Ånden fra ’48 fortæller om den store nationale begejstring, som fejede hen over Danmark, da danskerne i 1848 blev lovet en fri og demokratisk forfatning, som skulle gælde til Ejderen. Og kongen støttede dette ønske som betød, at revolutionen foregik fredeligt i Danmark. Men på samme tid blev der skabt en slesvig-holstensk stat med en tilsvarende fri og moderne forfatning, som skulle gælde for Holsten og for Sønderjylland indtil Kongeåen. Begge parter gjorde således krav på Sønderjylland/Slesvig.

Foredraget vil gøre rede for baggrunden for Borgerkrigen i 1848, som startede i Palermo på Sicilien som en europæisk bevægelse, men som fik et særligt forløb i den danske multietniske helstat. Der vil også blive gjort rede for den demokratiske proces samtidig med krigens forløb, som i realiteten endte uafgjort, da Danmark af stormagterne blev pålagt at fastholde den multietniske Helstat, hvor Grundloven kun kom til at gælde i kongeriget og ikke i Sønderjylland. Det var samtidig med, at den slesvig-holstenske stat ophørte med at eksistere. Den blev i stedet igen tilknyttet det danske monarki.              

Resultatet af 3-årskrigen, den 1. slesvigske Krig, blev den moderne danske Grundlov fra den 5. juni i 1849, men skabte samtidig forudsætningerne for krigen i 1864.