Da Laura sidder ved sin fars dødsleje, oplever hun noget besynderligt: Ud for hans ansigt glimter et lys, og kort efter ser hun omridset af farens afdøde bror. Blev han hentet af lyset og sin bror? Forundret over oplevelsen, går hun på jagt efter et svar.
Laura har interviewet verdens førende forskere i dødslejefænomener og nærdødsoplevelser og konkluderer, at dødslejefænomener er almindelige – både for pårørende og for døende.
Oplev et nærværende, hjertevarmt og inspirerende foredrag om, hvorfor vi ikke skal frygte døden, og få indblik i den nyeste forskning om døendes åndelige oplevelser. Foredraget er baseret på bestselleren Hentet af Lyset (2024).
Siden 2014 er der kommet fem internationale undersøgelser, der fortæller noget om døendes sindstilstand. De viser, at over 80% af de døende får fortrøstningsfulde drømme og syn. Det er vigtig viden. For det fortæller os noget om, hvad der sker med sindet, lige før døden indtræffer. Undersøgelserne viser også, at det er i døden som i livet: I sidste ende handler det om kærlighed: Vi dør som vi lever.
Et foredrag med Laura Engstrøm giver dig:
Laura Engstrøm har arbejdet som journalist og redaktør det meste af sin karriere på forskellige dagblade og magasiner. Hentet af Lyset (2024) er hendes anden bog. Da bogen udkom i marts 2024, blev første oplag udsolgt på fire dage. Den strøg lige ind på bestsellerlisterne og blev der i mange uger. Siden har Laura Engstrøm været på forsiden af Kristeligt Dagblad, Berlingske Tidende og JyllandsPosten, samt givet et væld af interviews til radio, tv og magasiner.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Torsdag 20.03.2025 | 19:00-21:00 | Slagelse Bibliotek |