Skip to content
Foredrag med Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet hos FOF 2025

Peter Viggo Jakobsen: Krig overalt

Peter Viggo Jakobsen: Krig overalt

Ukraine, Gaza, Sudan, Det Røde Hav... Hvorfor ser vi så mange krige på samme tid lige nu, hvorfor får vi sværere ved at håndtere dem, og hvad ender det med?

Kom og hør Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet give sin analyse af verdens sikkerhedspolitiske tilstand og udviklingen i de kommende år, og hvad det kommer til at betyde for Danmark – både sikkerhedspolitisk og økonomisk.

Nøglen til at forstå udviklingen er det forværrede forhold mellem stormagterne, som gør det sværere at handle kollektivt og giver rum til flere aktører. Konsekvensen kan blive en ny kold krig med USA/NATO på den ene side og Rusland/Kina på den anden samt en afslutning på den globale verdenshandel som vi har vænnet os til siden Sovjetunionens sammenbrud.

Om Peter Viggo Jakobsen

Peter Viggo Jakobsen er lektor i Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet og professor ved Center for War Studies ved Syddansk Universitet. Han forsker, underviser og rådgiver inden for både nationale og internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske emner. Peter Viggo Jakobsen er en aktiv debattør og en af Danmarks mest citerede forskere i medierne hvad angår forsvars- og sikkerhedspolitiske emner og igangværende væbnede konflikter.

Foto: Marie Prangsgaard