Skip to content
Foredragsrække i FOF Korsør forår 2025

Mennesket i centrum

Mennesket i centrum

Nordisk animisme
"Tror du på nisser?" Spørgsmålet svarer vel til at sige ”Er du idiot?”. Nisser tilhører den del af vores kulturarv, som er blevet forkastet som en animistisk forestilling. Tidligere så man animisme som noget barnagtigt, men i dag er animismen blevet global trend. Foredraget tager udgangspunkt i eksempler på, hvordan denne animisme ofte ligger lige under overfladen i vores helt almindelige kultur.
Rune Hjarnø, religionshistoriker
Onsdag 05-02-2025 kl. 13:30

Oppenheimer og atombomben 
Vi udforsker Oppenheimers liv, kvantefysikkens opståen og dens filosofiske konsekvenser. Vi dykker ned i udviklingen af atombomben og de tekniske udfordringer bag dens tilblivelse. Bombens historiske konsekvenser sætter scenen for en diskussion om moderne teknologi og etik. Til sidst ser vi på nutidens udfordringer med atomkraft, kvanteteknologi og forskningens ansvar.
Esben Rohan Christensen, ph.d. i fysik
Onsdag 19-02-2025 kl. 13:30

Lee Miller
Filmen ”Lee” med Kate Winslet i hovedrollen har gjort den amerikanske fotograf verdensberømt. Filmen fokuserer på hende oplevelser i 2. verdenskrig og fotografierne af de gruopvækkende KZ-lejre. I foredraget hører vi om alt det, der gik forud: Lee Millers fortid som fotomodel i 1920’erne og hendes mindst lige så gode surrealistiske fotografier i 1930’erne.
Tom Jørgensen, kunstformidler
Onsdag 05-03-2025 kl. 13:30

Humor som medicin
Humor er det bedste værn mod stress. Med humor når vi det samme, men for nedsat tempo – vi bliver langsomme i vendingen, men hurtige i replikken. Med humor styrker vi sammenholdet. Når vi griner, udløser vi hjernens lykkestof, dopamin, og øger vores motivation, som udløser forventningens glædesrus. Foredraget er en lattermild rundrejse i humorens livgivende univers. 
Erik Lindsø, forfatter og journalist
Onsdag 19-03-2025 kl. 13:30

Alene i vildmarken med en cello
Mød cellist og cyklist Ida Riegels til et eventyrligt musikforedrag om hvad der kan ske af uventede eventyr, når man cykler ud i det blå med en stor rød cellokasse på ryggen. Der er masser af røverhistorier om møder med alt fra skæve, hjemløse eksistenser til Dronning Margrethe – alt sammen flettet sammen med billeder, video og cellomusik spillet på en cello, Ida selv har bygget fra grunden.
Ida Riegels, cellist og eventyrer
Onsdag 02-04-2025 kl. 13:30