Tiden mellem 1870 og 1900 kaldes indenfor kunsten og litteraturen for det moderne gennembrud. Guldalderen var endegyldigt forbi, og en ny tid bankede på.
Danmark var ikke arnestedet for de nyeste kunstneriske retninger som realismen, impressionismen og symbolismen, men man begyndte at orientere sig internationalt og lod sig påvirke af strømninger fra især Paris. Den danske kunst blev moderne, polariseret, men også mere og mere sin egen.
Vi dykker ned i de vigtigste kunstneriske retninger i tiden og ser på, hvordan de kom til at se ud i dansk aftapning.