Skip to content
Gå til vinsmagning i FOF i Næstved

Vinsmagning i Næstved

Vinsmagning i Næstved

Kom og bliv klogere på vinens store verden under hyggelige former. Prøvesmagning af forskellige vine, ekstraudgift pr. gang ca. 175 kr. Medbring to glas.

6/2: Tørrede druer
At tørre vindruer før gæring er en praksis, der anvendes mange steder og til meget forskellige vine. Vi skal blive klogere på, hvad tørringen gør ved den færdige vin, når vi smager på hvide og røde vine til både det salte og søde køkken.

20/2: Cabernet Franc
Vi dykker ned i Cabernet Franc – en drue, der er meget mere end blot en bestanddel i rød Bordeaux. Faktisk er det en drue, der på egen hånd kan give karakterfulde vine af høj kvalitet og i meget forskellige udtryk rundt om i verden.

20/3: Grækenland
Vi besøger den europæiske vins vugge – Grækenland. Fra Naoussa over Patras og Attica til øerne bliver der produceret masser af fremragende vin, og der er virkelig lagt op til en spændende aften, når vi kigger nærmere på en række af Grækenlands unikke druesorter.

Peder Lehmann Larsen, sommelier