Efterfødselstræning er genoptræning af hele kroppen efter fødslen med fokus på træning af bækkenbund og de områder af kroppen, som har været særligt belastet under graviditet og fødsel.
Det er en vigtig og effektiv måde at komme i form på efter fødslen, og træningen foregår i et passende tempo, som tager hensyn til din forandrede krop. Efterfødselstræning inkluderer styrketræning af bl.a. core, bækkenbund, mave, lår og ryg samt stabilitets- og balanceøvelser.
Der er plads til både sovende og vågne babyer, og børnene inddrages så vidt muligt.
Du kan starte når som helst efter fødslen, men tidligst 8 uger efter kejsersnit.