Kom og vær med til at fremtrylle smukke påskedekorationer, når vi på denne workshop kombinerer naturens fine materialer med kreativt håndværk.
Vi laver påskepynt til brug både ude og inde, og du får masser af inspiration til at pynte fint op på påskebordet, hoveddøren og andre steder i hjemmet.
Vi eksperimenterer med blomsterløg i små, elegante vaser, som tilføjer et moderne og let udtryk til dine dekorationer, arbejder med mos, grene, fjer og æg, og prøver kræfter med at skabe en rustik rede.